Er kritik af Israel antisemitisme?

08 okt. 2024
Kl. 19:30

Offentligt møde 8.oktober:

Mellem 40 og 50 personer deltog i mødet 8.oktober på Kulturstationen i
Humlebæk, hvor Jonathan Ofir, israelsk musiker, dirigent og debattør holdt
oplæg – i to dele: Først om hans egen baggrund som israelsk jøde, opvokset i en
kibbutz og bosat i Danmark siden 1995. Om hvordan han som voksen gradvist
opdagede – blandt andet – at kibbutzen var opført oven på en udslettet
palæstinensisk landsby, hvis indbyggere var blevet fordrevet. Om hvordan hans
mormor fortalte ham, at der havde boet ”arabiske” familier (i Israel bruger man
ikke betegnelsen palæstinensisk) i mindre landsbyer i nærheden, da hun var ung,
men ”nu var de der ikke mere”.
Mødets anden del handlede om begrebet antisemitisme i dansk politik og
lovgivning. Om hvordan begrebet ”den nye antisemitisme”, som omtales i
Folketingets aftale fra juni 2024 om bekæmpelse af antisemitisme, ikke alene
refererer til hadtale mod jøder, men også til kritik af staten Israel.

Der var mange spørgsmål fra et engageret publikum
Vi glæder os til at afholde flere møder med information og debat!